Fayas sidste rejse

december 2014

Kære Faya

Så er der gået et år siden du gik bort til de evige hundemarker, -skove og -strande. Jeg, Anders, havde forestillet mig, at jeg ville opdatere hjemmesiden på din dødsdag, men jeg fik det ikke gjort. 

På en måde er denne jul den første uden dig. Alting var så uvirkeligt sidste år; jeg forestillede mig, når jeg gik udenfor, at du var gået rundt om hjørnet, og at jeg, når jeg nåede hjørnet, ville se dig stå med minen "hvor bliver du af?" på, og indenfor, forestillede jeg mig, at du var gået ud i gårdhaven eller lå og sov et eller andet sted. Der gik flere måneder, før følelsen af, at jeg havde glemt dig et eller andet sted forsvandt.

Og nu er vores nye tollerhund Mouna ved at blive et år. Hun er født i begyndelsen af januar 2014. Den første søndag i det nye år 2015 mødes de fleste tollere og deres hundeforældre til nytårskur på parkeringspladsen ved Vallensbæk Strand, hvor vi alle går med vores hunde uden snor langs stranden til Brøndby Strand. Det er et mægtigt syn, at se så mange tollere nede på stranden. I januar 2014 var så den første, hvor vi ikke havde mulighed for at være med. Når vi går turen denne gang, vil jeg tænke på nytårskurene med dig, mens jeg vil nyde at have Mouna ved min side. Du var en fantastisk svømmer og du elskede at styrte ud i havet, når vi gik nede ved stranden. Mouna har endnu ikke fundet ud af, at hun kan svømme. Når nu du ikke kan være her og lære hende at svømme, så håber jeg, at de andre tollere kan vise hende det. 

september/oktober 2014

Kære Faya

Man skulle ellers have troet, at nytåret begyndte tidligt i år. Her i sidste måned skete der det, at et af husene nær os sprang i luften. For flammerne tog fat i det hus og indeni var der 4 iltflasker. Og da den ene af flaskerne sprang i luften, kunne vi ikke lade være med at tænke på dig, for du blev altid vred og gøede, når der var fyrværkeri, og ville hen og stoppe det. Vi, Gitte, Anders og Mouna, var nødt til at lade os evakuere hos en nabo i den modsatte retning, hvor vi var i bedre sikkerhed, mens brandmændene gjorde hvad de kunne, for at slukke branden.

Næste dag kom der mange fra nærområdet, for at se årsagen til, at de skulle gå inden døre og lukke deres vinduer under branden. Og en af dem der kom forbi, mens Anders var udenfor og ordne forhaven, mens Mouna var bundet til lygtepælen, var Biffer, en hanhund, som du var så glad for, og en af hans hundemennesker. De kom for at tjekke, at du havde det godt og der ikke var sket dig noget. Anders måtte fortælle dem, at du er død. 

Af kommende mærkedage, hvor vi vil tænke på dig:
1) Alle Helgen, søndag den 2. november
2) Din dødsdag den 2. december

18. maj 2014

Kære Faya.
Nu har der været nogle mærkedage, hvor du for første gang ikke var til stede i vores liv:
1) Du ville være blevet 5 år den 16. april.
Vi nød dagen med Mouna, som fik din fødselsdagsgave; et lækkert kødben.
2) Du ville have været på gårdferie i en uge, mens vi, dine hundeforældre var på kursus på Nyborg Strand i begyndelsen af maj.
Vi sendte Mouna i dit sted. Der er blevet så fantastisk dernede. Der er får, heste og køer. Køerne er ankommet siden du var der sidst. Du kan vel nok forestille dig, at Mouna nød det i fulde drag. Hun var glad og afslappet, da vi hentede hende igen. Men jeg, din hundefar Anders måtte knibe en lille tåre, for tanken om, at også du burde være der sammen med Mouna, gjorde mig lidt trist.

Mens jeg skriver dette til dig, leger Mouna ved min side. Hun er den skønneste hund. Og i nat sov hun tæt op af os i sengen meget af natten.

Skat jeg savner dig utroligt meget. Og håber du har det godt, der hvor du er. At der er hav du kan svømme i, andre hunde du kan lege med, og at der er kødben og griseører (undskyld i grise og køer, der også er der - så måske alternativer til kødben og griseører).

Livet går videre uden Faya

Vi ved, at livet ikke bliver det samme uden dig, vores vidunderlige Faya. Men noget nyt er ved at ske. Vi har været så heldige, at få en ny hvalp. Hun hedder Mouna og har, lige som du, Faya, sin egen hjemmeside. Den hedder www.mouna.dk. Ja, det skal være lige så fint, med hende, som med dig: Hun skal også have en hjemmeside med sit eget navn. Vi ved, at Mouna er helt anderledes end dig. Er sin helt egen, som også du var din helt egen. Vi glæder os meget til, at hun kommer hjem til os den 1. marts 2014. Men du vil have en plads i vores hjerte resten af vores liv. For vi tror ikke, at vi nogensinde helt kommer os over din alt for tidlige død.

Faya er død

I dag, den 3. december, er første dag uden Faya. Vi sygemeldte os også i dag, som i går, så vi kunne få tid til hinanden og vi kunne græde sammen. Dagen begyndte med at vi stod op kl. 5.30 som normalt. Vi fik vores morgenkaffe. Fra køkkenvinduet så vi en rødkælk, som sad i hækken 1m fra os og kiggede ind til os. Den havde det rødeste bryst. Og når vi ser en rødkælk, så tænker vi på Selma Lagerlöffs fortælling om langfredag.

Kl. 7 var vi nede ved Vallensbæks indsøer, for at mødes med vores morgenhundeluftervenner Hanne og Lillian og deres Anton og Oskar - to dansk svenske gårdhunde, som begge elskede Faya højt - for at fortælle dem om Faya. Anton løb rundt med sin lygte med hvidt lys om halsen, så man kunne følge ham i mørket - han ledte forgæves efter Faya. Hjemme igen fortsatte morgenen med vores faste rutiner. Og så alligevel ikke. Vi har set nogle optagede afsnit af Kommisær Rex, som er en politihund, der løser mordmysterier. Vi har set det afsnit af Matador, hvor Kvik dør og hvor Oluf Larsen får en ny hund. Vi har dødsregistreret Faya på DKK og anmeldt hendes dødsfald til forsikringsselskabet.

I løbet af dagen har vi talt med Mette, som har Fayas mor Luna, mailet med Mia, som har Fayas søster Gaia - tak Mia for din besked i Fayas gæstebog her på hjemmesiden. Vi har talt med Maja, som bor på en gård, og som plejede at passe Faya, når vi, hendes mennesker, skulle på kursus - Maja passede Faya så sent som i slutningen af oktober. Og Anders har lagt en besked på Facebook med link til Fayas hjemmeside. Tusinde tak til jer alle, som vi har talt med og hørt fra i løbet af dagen i dag. Og tak for jeres opmuntrende ord.

Ved solnedgang skiftede vi sommerdækkene ud med vinterdæk - Gitte holdt lygten og Anders brugte donkraften. Og her kl. 19 læste vi sammen Selma Lagerlöffs fortælling om rødkælken.

I morgen går livet så videre uden Faya. Vi kommer aldrig til at glemme hende og hun vil være en del af vores liv. Men vi har allerede talt om at Faya ikke skal være vores sidste hund sammen og vi har været inde på nettet og se efter en ny Toller-hundehvalp. For i vores hjem og i det vidunderlige vandområde omkring Vallensbæk, skal der atter være en Toller sammen med os, Anders og Gitte.
Og så var det slut. I dag den 2. december 2013 kl. 10.57. Gitte og jeg savner dig så skrækkeligt. Hjemmet er ikke det samme uden dig, lille skat. Du plejer at ligge ved min side, når jeg sidder ved pc'en - men det gør du bare ikke mere. Vi har smidt dine slidte legedyr og tennisbolde ud. Vi har afleveret din medicin mod for lavt stofskifte til destruktion på apoteket. Og nu skal livet gå videre uden dig. Sov i fred, din blødeste og dejligste hund.

Fayas sidste tur hos dyrlægen

Dette er et af de sidste billeder vi har af Faya i live. Det er fra kl. 10.33 i dag, den 2. december 2013. Og på dette tidspunkt ved vi alle tre Gitte, Faya og mig og det er slut. Tallene siger, at Fayas lever er stået af, hun har fået gulsot, antallet af røde blodlegemer nærmest umåleligt og levertallet så stort, at blodprøven skal fortyndes for at give det præcise tal.

Nye friske Faya

Det har ikke været sjovt at være Faya det sidste halvandetårs tid. Uden at vi vidste det har hun været meget syg. Hun hang med næbbet når vi gik tur ( læs gik som en gammel kone -bestemt ikke som en fræk unghund), gad ikke at lege ret meget, sov i døgndrift, tog på i vægt, skulle nærmest tvinges til aktivitet, men da hun så begyndte at tabe pelsen, og al underulden var væk, da det var koldest i februar, gik vi til dyrlægen med hende.

Skønne Faya har alt for lavt stofskifte. Det skal ligge mellem 16 og 58 for at være normalt - Fayas var 12. Da det er en hypofyse ting kan det medicineres resten af hendes liv. Da vi var til kontrol med hende den 24. april var hendes tal steget til 36.

Nu har vi fået vores dejlige hund tilbage. Hun graver efter mus i søbrinken, går spor, sniffer rundt, leger med de andre hunde og kradser os på benet når der skal ske et eller andet. ADHD har hun aldrig haft, dertil har hun helt fra lille været meget rolig; Men nu kan vi genkende hende i beskrivelserne af Tolleren.

Det er dejligt at der nu er kommet mere fart under poterne, og at hun igen smiler fra øre til øre.


Stakkels Faya

16. august 2010 fik vi lavet HD og AD undersøgelse på Faya. Og lad os sige det med det samme: Faya er lige så vidunderlig skøn i dag (den 24. august) som i går og som før den 16. august.

Men... desværre bliver der ikke små poter i vores lille rækkehus med Faya som mor.

For at blive godkendt som avlstæve, må man ikke have en HD diagnose dårligere end B. Og Faya har godt nok B på sin højre hofte, men hele D på sin venstre.

Så..

Heldigvis har hun ingen symptomer og hun løber og springer og står på bagben (også i vores bløde seng) til den store guldmedalje.

Med til historien er også, at hun har prima albuer.

Vi er nu alligevel glade for, at vi har fået diagnosen, selvom at (mest Anders) havde drømt om en to-tre hvalpekuld med Faya. For nu skal vi passe på, at Faya ikke kommer ud for ekstreme ting. Og en af disse ting (undskyld til de vinterbadere der læser dette) er at dyrke vinterbadning i indsøerne ved Vallensbæk Strand. 
 

Faya er nu 15 måneder gammel

Så fik Faya sit hundehus

Da sommeren begyndt at nærme sig, blev vi enige om, at det var på tide at fjerne vores kompostkasse, da vi aldrig rigtig har brugt den. Den var fyldt med kompost, så den skulle tømmes først, før den kunne skilles ad, og sættes ud til storskrald.

Og Faya hjalp godt med ved at grave jorden ud og kompostkassen fri. Men hendes dagsorden var en ganske anden og det kom rigtig frem, da hun lagde sig demonstrativt til rette, efter låget var blevet fjernet.

Nu har Faya fået sit eget hundehus - låget er kommet på igen. Her gemmer hun sine bolde og andet legetøj, som vi andre ikke må få fringre i.

Den 16. april er Faya 1 år gammel

Nu er Faya en dame

Den 25. marts 2010 
Da Anders gik tur denne morgen med vore hundeluftevenner ved indsøen nede ved Vallensbæk Strand, var hanhunden Thor (en stambogsført labrador) meget interesseret i Faya. Han ville slet ikke lade hende være i fred - hun var simpelthen for lækker. Da fandt vi ud af, at Faya er kommet i løbetid - for 2. gang. Men denne gang er den virkelige udgave, mens den første løbetid hun var i da hun var 6 måneder gammel, var en meget lille omgang. Faya sætter blodspor alle steder, hvor hun sidder og hun er meget kontaktsøgende og har hele tiden brug for nus fra sin flok.

Tapre Faya

Den 1. februar 2010
Vi var forbi dyrlægen, fordi Faya havde fået noget i øjet. Hun var meget dygtig og fandt sig i, at lægen prøvede og prøvede på, at tage det ud af øjet. Vi tror, at det var en del af noget bark fra en gren, som Faya nød at flænse i vores seng. Vi fik nogle øjendråber og noget salve mod øjenbetændelse.

Lægen målte Faya's vægt til 19,4 kg. og højden til 49 cm. Hun har måske lidt for meget på sidebenene, så den optimale vægt er nok 19,2 kg.

Faya elsker snevejret og hun ruller sig i de store snedriver. Hun kan simpelthen ikke få det koldt nok - det kan hendes mennesker dog. Så når det fryser og chill-faktoren forstærker følelsen ned til de -16 C, så bliver turene i det fri noget forkortet til forbavselse for Faya.

Så er det godt, at man har en gårdhave, som man kan sove i. Faya kan sagtens blive i haven under snevejr. Og hun falder nogle gange i søvn i sneen. 

Magen til sneglade hund

Til lykke skat

Den 16. oktober er Faya's 6 måneders fødselsdag. Vægten sagde 16,9 kg. om morgenen.