Her er Faya (11 uger og 4 dage gammel)

Gitte (52 år) og Faya (4 uger). Her kan du følge med i Fayas liv, se billeder og skrive en hilsen til Anders, Gitte og Faya i vores fælles gæstebog. God fornøjelse!

Diverse information

Historien om navnet Faya.
I forbindelse med valg af navn var vi, Gitte og Anders, som alle andre, der får et nyt lille familiemedlem, i dybe overvejelser.

Vi er begge personregisterførere (i hvert sit sogn) og arbejder til daglig med navneloven. Derfor var det en sjov udfordring, at prøve det fra den anden side af skrivebordet.

Valget af navnet Faya er begrundet i nedenstående forhold:
1) Faya er godkendt  iht.
Familiestyrelsens liste over godkendte pigefornavne .
2) Faya (Myrica faya) er et stedsegrønt
træ eller busk , som efterhånden bliver bredt forgrenet fra jorden. Barken er først olivengrøn, men senere bliver den rødbrun. Til sidst er den mørkegrå og furet. Bladene er duftende og sidder spredt med en tilbøjelighed til at danne tætte bundter ved skudspidsen. De er omvendt ægformede, men smalle, og randen er bølget og tandet. Blomstringen sker i marts-april. Blomsterne sidder i bladhjørnerne, med hanblomsterne i brunlige og hunblomsterne i rødlige rakler. Frugterne sidder i kugleagtige, kødfarvede hoveder, som dog bliver næsten sorte ved modenhed. Frøene modner kun under subtropiske forhold. Vores Faya er født den 16. april 2009 - i den periode hvor Myrica faya blomstrer, hun er en tæve og hendes pels er rødlig.


Faya er en stambogsført Nova Scotia Duck Tolling Retriever - i daglig tale en Toller
Tolleren har sin egen klub, med medlemsblad og
hjemmeside . Vi er medlem både af Tollerklubben og Dansk Kennel Klub.

Nova Scotia Duck Tolling Retrieveren (dansk: ny skotsk ande lokkende retriever, eller blot Toller), stammer fra Nova Scotia halvøen i Canada . Tollerens historie går langt tilbage i tiden; præcis hvornår det hele startede ved man ikke.

Der fortælles flere historier om, hvordan racen opstod og Racens ophav er lidt uvist. Men ifølge visse kilder, var udgangspunktet den lokale rødbrune indianerhund, der blev krydset med cockerspaniel, setter og collie (Krämer 1992). Andre hævder, at der også indgår golden retriever og cheasapeake bay retriever i racen (Fossgaard 2002). Således er den mest udbredte, at en Mr. Allen omkring 1870 krydsede en leverfarvet flatcoated retriever med en labradorlignende hund. Dette afkom blev senere krydset med Spaniel. Racer som Chesapeake Bay retriever og
Collie menes også at være blandet i racen. 

Der er derimod ikke uenighed om, at det var de lokale indianere, som lagde grunden for racens tilblivelse, i sin tid efterlignede de med deres hunde den canadiske rævs jagtmetoder. Ræven sprang frem og tilbage ved søbreden og lokkede på denne måde de nysgerrige ænder på tæt hold, som så blev fanget af ræve, der lå på lur og ventede på byttet. Denne jagtmetoder fik indianerne frem i deres egne hunde.

Tolleren blev altså brugt til jagt. Hvor den skulle 'lege' ude på strandbreden for at tiltrække ændernes og gæsnes opmærksomhed, imens jægeren gemte sig. Når dyrene var på skydhold, kunne jægeren kalde hunden til sig, hvorefter byttet letter. Efter skuddet bliver nova scotia duck tolling retrieveren sendt ud for at bringe byttet til jægeren; apportere. I Canada kan det meget vel være isfyldt vand, derfor er Tollerens tykke vandafvisende pels meget vigtigt for den.

I dag bliver Tolleren sjældent brugt til jagt på denne måde, idet det er de færreste steder, det er muligt at drive denne form for jagt. Men i stedet er den 'bare' brugt til almindelig jagt, hvor den apporterer byttet efter skuddet. Tolleren er en god og livlig familiehund. Den er rolig inde og mere livlig, når den kommer ud. Tolleren elsker at arbejde. Arbejdsglæden behøver dog ikke at blive tilfredsstillet ved at bruge Tolleren til jagt. Der er mange andre former for hundesport, som kan tilfredsstille Tollerens behov, f.eks.
agility eller flyball. Almindelig lydighedstræning, gerne med spor og rondering er også velegnede ting. Tolleren har en god næse og kan fint bruges f.eks. som Schweisshund. Den er en glimrende svømmer og holder af at være i vandet.

Hannerne er mellem 48-51 cm og tæverne 45-48 cm. En toller har vand- og smudsafvisende pels. Pelsen er rød eller orange med eller uden hvide aftegninger på halespids, bryst, poterne og blis. Den har kødfarvet eller sort næse (må ikke være klart lyserød). Dens øjne er ravfarvet til brune.