Mine mennesker er mærkelige

Forundringer på dag 2

Når nu man vågner om morgenen og bliver lukket ud i gårdhaven; er det så ikke det mest naturlige af alt her i verdenen, at rulle sig i alt det der dufter? Det synes jeg i hvert tilfælde. Mine mennesker kalder det en sansehave, ha! Jeg kalder det en "rulle-bide-have" - for alt det der dufter godt, smager som defination nemlig også godt. For eksempel har min menneskefar en ananassalvie, der lugter meget godt. Han kan nemlig godt lide ananas. Jeg synes mest, at man skal bide et blad af, tage det med ind og rulle sig i det, fordi så kommer pelsen til at lugte på den mest vidunderlige, skønne måde.

Så er der min menneskemor. Hun har fuldstændig misforstået, hvordan man kommer ned til en hund. Hun piler afsted, op og ned ad stierne. Jeg indrømmer, jeg følger med, for så siger hun at jeg er så dygtig. Men jeg er en "ræveunge" (det kalder hun mig), så jeg skal have en rævehule. Den laver jeg alle de steder, jeg kan komme til. Men helst i nærheden af mine menneskers fødder og bedste planter. F.eks. kan jeg fortælle, at min menneskefar købte en nerodrue for 14 dage siden, den har jeg i forsøgt at grave op  to dage. Men så var han så fræk, at sætte en tung krukke henover mit fine hul.

I dag har jeg være ved at melde mine mennesker til dyreværnsforeningen adskillige gange! Min menneskefar var af største overbevisning sikker på, at jeg skulle betræde jagtforeningens teritorier i det Vallensbækske. Han mente, det var en kort køretur i bil. MEN DET VAR DET IKKE. Det var en pinsel på 5 min. Jeg vrælede og tudede det bedste jeg har lært, indsnusede airconditionen, men lige lidt hjalp det. Uh, hvor skulle han meldes for dyremisbrug. Jeg medgiver - det var en dejlig løbetur på den store græsplæne. Men så skulle vi jo tilbage på samme vis - og det havde jeg slet ikke bedt om.

Men da vi så kom hjem - så sprang jeg ud med svejfet hale, for tænk: Vi var landet lige ved min sti. Jeg blev meget glad. Og sprang lige ind i min rydede forhave og tissede, så fint. Og så gik vi tur rundt.

Men ih, hvor jeg skulle sove bagefter. Mine mennesker snød mig, for de sov samtidig med mig. Og jeg har ellers gjort alt hvad jeg kan, for at de skulle blive kørt trætte. Men så tissede jeg i deres soveværelse. Så kan de nemlig lære det!

Mine mennesker synes jeg er dygtig! De har nemlig læst i en af deres hvalpebøger, at vi hvalpe tisser når vi har sovet, leget og spist. Og når jeg har gjort netop disse ting, så løfter de mig ud og bærer mig ud i forhaven eller gårdhaven. De har slet ikke fattet at jeg har 4 ben, hvor det synes som om, at de kun har to. (Jeg tror ikke, de er alt for intelligente). Jeg håber på bedring i morgen. Ellers må dyreværnsforeningen på banen!