At møde sin indre Toller

Vi nærmer os de 4 måneder

I skrivende stund er Faya 15 uger og 6 dage gammel.
Her kl. 16.38 i dag vejer hun 10,3 kg, er 38 cm høj (til skuldrene) og 56 cm lang (fra halerod til skuldre). Vi tror, at hun ender med at blive en stor tæve; hun har f.eks. også kæmpepoter.

Det er lang tid siden vi har opdateret hjemmesiden - det skyldes til dels, at vores kamera gik i stykker (vi fik det byttet forleden dag), og fordi vi holder 3 ugers sommerferie.

I den forløbne tid er følgende sket
Vi har afsluttet hvalpekurset og meldt os til Flokførerens ABC, som begynder ultimo august. Vi har valgt at det er Gitte, der følger kurset. Faya følger Gitte flot, når vi går ture og kommer på indkald. Nogen gange begynder hun at gå flot ved Gittes venstre side, helt af sig selv, og sætter sig flot, hver gang hun synes at hun har fortjent en godbid; hun tror ikke vi har regnet den ud. Det mest utrolige er, at hun er så lærenem. Når vi træner med hende, virker det nogen gange som om, hun ikke er helt sikker på hvad vi ønsker af hende - og så pludselig kan hun det hele. Det er helt fantastisk, når det hele bare sådan af sig selv falder på plads. Vores hundetræner Hardy har givet os nogle fiduser - og både han og vores dyrelæge har bedømt hende til at være meget lærenem, meget social og selvstændig. Det sidste betyder, at vi strides lidt om hvem der har retten til at gå i hvilken retning, er det Faya eller os, der skal bestemme, når det er luftetid.

Så møder vi nogle dejlige hundelegekammerater her ved Vallensbæk Strand. Og vi får nogle gode fif af hundeførerene. Yndlingslegekammerat er Oskar (en dansk-svensk gårdhund) 4 år gammel. Når vi hundeførere går hver til sit, skal de to hunde lige have tid til at sige farvel til hinanden inden Oskar løber videre med sit menneske. Kaisa er dygtig til at sætte Faya på plads, når hun er lidt for høj i hatten og gør i leg. Kaisa er den største schnauzer, ca. 80 cm. høj til skuldre, og når hun gør tilbage og får væltet Faya om på ryggen, er det pludselig meget nemmere at være os bagefter. Og så er der alle de andre fine dejlige hunde og mennesker, som vi møder på vor vej.

Det letter det hele meget, når Faya får leget med andre hunde. Hun er en meget social hund, som kræver meget social kontakt. Og her er hun nok noget usædvanelig for en Toller at være. Der er ikke noget reserveret og dominerende over hende.

Her forleden dag faldt hun endnu engang i indsøen ved havnen - Hun balancerede fint sammen med far og faldt så pludselig i vandet. Som man kan se af videoen af en lignende episode, hvor forløbet var, at Anders løftede Faya op på sikker grund, valgte han i stedet at guide hende sikkert hen mod sikker grund. Det resulterede i, at hun kom forbi et stykke, hvor hun ikke kunne bunde - og det var den fineste svømmeteknik hun fandt frem. Siden den episode har hun været meget mere interesseret i, at komme i vandet, uanset vind og vejr.

Faya's dag begynder oftest omkring kl. 4.30 med at hun står op i sengen med forpoterne så hun kan nå os i sengen skiftevis fra hver side. Så slikker hun os i mundvigene (og nogen gange bider hun en i næsen) og fortæller, at nu er det tiden, hvor hun skal ud for at tisse og lidt mere. Så går vi alle tre lidt rundt i kvarteret og får typisk klaret det hele, hvorefter vi går hjem, så nogen kan få menneskekaffe og vågne helt. Så går turen ned til vandet, hvor vi typisk møder andre hunde og Faya får dyppet poterne, og lidt mere, enten i indsøen eller i havet, afhængigt af tidspunktet. Vi møder morgenbaderne (som bader hele året rundt - dvs. også om vinteren) og vi hilser godmorgen til hinanden. De følger så ivrigt med i Faya's vokseværk, der er "så stort et værk", at hun kan se forskellig ud fra den ene dag til den næste. Enkelte dage er hun utrolig langbenet, andre dage er hendes forben længere end hendes bagben, osv. I dag har hun for første gant i 14 dage ægte tollerører (dvs. knækører som en collie). Morgenturen er den længste gåtur.
Senere på dagen, typisk ved den tid, hvor vi normalt kommer hjem fra arbejde, får hun endnu en gåtur nede ved indsøen, hvor vi forsøger at træne lidt med hende. Det er også en længere tur.

Hun er i gang med at skifte tænder så vi kalder hende gerne for en tandløs kælling!
Hun elsker at bide i sit legetøj og engang imellem også i noget, som vi ikke synes, hun skal bide i. Men det er slet ikke slemt. Indtil videre  klarer hun det hele fint. Det er nogle gange snarere os, der bliver lidt utålmodige. Især når hun den ene dag er meget dygtig og en senere dag kan være lidt selektivt hørende.
Faya ved Vallø Slot.

Faya i gårdhaven

Der er så meget at lære!

I skrivende stund er Faya 11 uger og 4 dage gammel.
I morges vejede hun 6,8 kg - så når hun kommer til hvalpemotivationstræning på torsdag den 9. juli, er hun over 7 kg. tung. Når vi ser på vægtskemaet i hendes sundhedsbog, ser det ud til, at hun ender med at blive 22 kg. Når man ser på hende, ser man, at hun holder normalvægten.

Vi har konstateret, at hun skal have 240 g fuldfoder - og hun spiser det med stor fornøjelse og ser stadig elegant ud.

Vi var til første hvalpemotivationskursus torsdag den 25. juni.
Vi havde ikke kameraet med. Vi ville gerne koncentrere os om dagen, da det jo også er nyt for os. Det var en smule "skuffende" - vi troede, at vi havde gjort så meget godt for Faya, men det blev klart for os, at der var meget omkring lydighed, vi ikke havde nået i forhold til enkelte andre hvalpe. Men en glædelig nyhed var, at hun er en meget social og glad hund.

Det var straks noget helt andet, da vi kom anden gang.
Faya var den hurtigste hvalp på agillity-banen, hun kom på indkald og var god til sit. Dæk og stå er ikke helt så let, men det arbejder vi på.

Vi arbejder også ihærdigt med, at få Faya til at forstå, at hun er verdens største vandhund.
Hendes morgentur går til havet og hendes aftentur går til indsøen ved Vallensbæk Strand. Vi møder mange hunde og Faya leger godt med mange af dem. Vi kan slippe hende løs, når vi møder andre hunde. Så er hun koncentreret omkring dem og deres mennesker, og vi har let ved, at kalde hende til os, når vi mærker, at de andre skal videre i deres liv.

Og så faldt det os ind, at der er ænder i Brede!
Anders har, siden han så Tolleren Andy's hjemmeside, været helt syg med at få et billede med Faya, der ser efter ænder. I dag, mandag den 6. juli, hvor vi kørte rundt omkring Birkerød og Virum, faldt det os ind, at vi måske kunne få billedet ved Brede Sø - og voila: Her fandt Faya den indre Andelokker frem.