Nu er Faya næsten en dame

Hver gang vi møder nogen, som ikke har set Faya i flere uger, siger de: "ih, hun er vokset siden sidst". Det mener vi jo ikke, da hun allerede for flere uger siden nåede max. størrelsen til udstilling for tollere.

Faya havde den mest vidunderlige puffede og bløde pels. De, der vidste noget om tollerpelse, sagde, at det var en hvalpepels. Og en af vore medluftere om morgenen, Lillian, troende ikke at den hund hun mødte til træning, kunne være en toller, da den ikke havde Faya's tykke pels. Men så har Faya smidt sin dejlige puffede og bløde pels.

Samtidig hermed har hun haft sine første 2 gange løbetid. Her anden gang var hun næsten ved at tage pippet fra os. Hun hørte intet, så intet og huskede intet af det hun havde lært. Vi har ellers altid kunne gå med uden snor nede ved indsøen til Vallensbæk Strand. Men så gik hun jo gennem isen, da hun blev passet af vores gode ven Kim. Og hun løb ud af hoveddøren, en dag vi kom hjem. Vi prøvede og prøvede at få hende hjem igen, men det lykkedes først efter hun havde krydset Strandesplanaden, der er meget berfærdet. Okay, hun er jo en intelligent hund, så hun løb over fodgængerovergangen mens der var grønt lys for gående. Og bilerne holdt tilbage for rødt.

Nu er hun igen iden for terapeutisk rækkevidde, så vi tør gå løs med hende igen. 

Og så må vi ret tænke, at jo, hun er ved at blive en dame.